Jeg har netop udgivet min seneste bog, Himmelsk, med et udvalg af artikler fra de sidste snart 20 års tjeneste som forkynder, forfatter osv. Mere info følger... Men denne kommentar er om noget andet.
Det var skræmmende at konstatere, at ud af de 40 artikler er kun et par stykker hentet fra min aktivitet på bloggen de seneste år, mens de fleste er artikler, som tidligere er bragt som artikler i blade eller på hjemmeside. Kort og godt: Der er uforholdsmæssigt mange blogindlæg, men af uforholdsmæssig dårlig kvalitet - når målestokken vel at mærke er det tidløse og varige indhold.
Det er blevet sagt, at prædikener er til formaning, og bøger er til fordybelse. Og sandt er det, at selvom prædikener kan være både decideret formanende, evangelistiske eller undervisende, så har de dog appellens karakter, hvorimod bøger qua sin størrelse og dyberegående behandling af et emner har reflektionens karakter.
Der er intet galt i dette. Begge dele har sin plads og er nødvendige.
Bloggen er på sæt og vis både-og-og-hverken enten-eller.
Bloggen har det skriftliges form, men mangler bogens tyngde og prædikenens forberedelse. Blogtekster er ofte spontante kommentarer, relativt hurtigt skrevne og ofte polemiske, med forventing om respons og debat. Bogen kræver fordybelse at skrive. Prædikenen kræver forberedelse og bøn. Bloggen kræver blot, at man kaster sine spontane strøtanker i grams.
Dette er selvfølgelig sat på spidsen. Men for at en blog skal være læseværdig og tiltrække læsere, kræver det hyppige opdateringer, og disses antal udvander forberedelsen og reflektionen bag hvert enkelt indlæg. Så selvom blogteksten afspejler forfatteren, hvad angår synspunkter, viden og visdom, så afspejler blogteksten ikke fylden af, hvad dens forfatter formår.
Samtidig bliver blogningen let en tidrøver, som tager tid fra vigtigere ting. Det gode er som bekendt det bedstes fjende, og på blogs kan man - som i øvrigt i debatforaer - ende med at bruge uforholdsmæssigt meget tid i forhold til kvaliteten af det, som kommer ud af det. Been there, done that. Learned and moved on.
Naturligvis kan blogmediet teoretisk bruges til at udgive dybtgående undervisning med tre måneders mellemrum, eller publicere en serie af grundigt forberedte tekster. Men i 99% af tilfældene er det ikke dette, som sker.
Jeg vil fremover bruge blogmediet til updates og informationer. Eller som en publiceringsform, et online arkiv over tekster, temaer eller lignende. Men jeg er færdig med at "blogge". Af samme grund har jeg også slettet de gamle blogtekster, uanset jeg grundlæggende står ved dem alle, hvad angår deres substans og ærinde.
Blogosfæren, som blogverdenen kaldes, er et sted med tyndere luftlag, hvor der er for meget information og for lidt substans, for mange synspunkter og for lidt troværdighed, og hvor man tvinges til at forholde sig til synspunkter og besvare kommentarer, hvis kvalitet og åndelige sundhed, under et dække af anonymitetens eller almindelighedens karakter, ikke kan vurderes.
Jeg er forkynder og forfatter. Jeg vil gerne kunne se tilbage på noget af blivende værdi, fremfor blot på debattens flygtige krusninger på overfladen.
Min anbefaling til 99% af alle bloggere: Brug dine kræfter i en lokal menighed, undervis, forman og vær der for mennesker omkring dig. Og hvis du er kaldet til mere, så find en mere professionel form og udgiv lejlighedsvise artikler, kompendier eller bøger. Brug bloggen som online arkiv, nyhedsbrev, infocenter mv., men drop bloggeriet som sådan.
