Som kristen er jeg naturligvis imod Islam. Som menneske er jeg imod de præmisser, som tørklædet bl.a. repræsenterer, nemlig at kvinder skal beskyttet sig mod mænds begær, men mænd ikke har ansvar for sit eget begær. Men jeg er inderligt imod religiøse forbud. Det gælder både forbud mod ikke at gå med tørklæder/slør i arabiske lande, og forbudet mod at gå med dem i vestlige lande.
Der er sikkert nogle kristne, som vil sympatisere med Pia Kjærsgaards ønsker. Der er sikkert også nogle kristne, som føler, at Dansk Folkeparti står for "kristne værdier".
Men hvis man læser Krarups bøger, og udtalelser fra DF, så burde det stå klart for enhver, at den "kristendom", som partiet er talsmand for, ikke har meget med bibelsk kristendom at gøre. Søren Krarup går lige så meget i rette med f.eks. frikirker som med Islam, og den eneste kristendom, som partiet repræsenterer, er en folkereligiøs folkekirkekristendom, som naturligvis har et kristent udspring fremfor et muslimsk, men som er renset for kravet om personlig tro, og som er meget skeptisk overfor enhver, som tager sin kristendom mere alvorligt end som så.
Pia Kjærsgaard og DF er kort sagt dårlige rollemodeller for det kristne Danmark.
Når det er sagt, så vækker et krav om forbud mod tørklæder minder om middelalderlig ensretning og inkvisition. Eller tilsvarende puritanske ønsker om at trække kristendommens ydre normer ned over hovedet på andre. Det er svært at genkende dette fra de bibelske eksempler. Uanset om man på et personligt plan, og udfra sin egen overbevisning, må finde tørklæder suspekte eller undertrykkende.
0 comments:
Post a Comment