Under loven?

Det er som om, selv gode og velmenende kristne ikke kan få ind i hovedet, at vi ikke er under loven. Nogle gør tilmed et nummer ud af, at vi som kristne skal evangelisere efter loven og leve efter loven. Jeg taler naturligvis om Moseloven her, og ikke lovgivning i almindelighed. Som kristne skal vi overholde den almindelige lovgivning og være gode og lovlydige borgere.

Men Bibelen er krystalklar:

Rom.2,12-13 siger: "De, som har syndet uden loven, vil også gå fortabt uden loven. Og de, som har syndet under loven, vil blive dømt efter loven."

Sammenhængen er klar. Jøderne var under loven. Hedningerne var ikke. De var "uden loven". Bliver hedninger dømt efter loven? Går hedninger tabt, fordi de ikke holder loven? Nej og atter nej. Bibelen siger klart, at de vil "gå fortabt uden loven".

Vi var i bibelsk sprogbrug "hedninger", før vi blev kristne. Ergo har vi aldrig været under loven.

Vi er det heller ikke nu, efter vi blev kristne, for i Rom.6,14 står der at "I er ikke under loven, men under nåden".

Det kan ikke siges klarere.

Videre siger Bibelen i Rom.3,19 at "...alt, hvad loven siger, taler den til dem, der er under loven..."

Det kan vel heller ikke siges meget klarere. Vi er som kristne ikke under loven, altså taler den ikke til os, altså giver det ikke mening at bruge loven i forkyndelsen overfor kristne.

Faktisk kommer Bibelen med nogle meget kraftige advarsler mod dem, som med ordene fra Gal.4,21 "vil være under loven". Det kan mildt sagt ikke anbefales...

Så Bibelen taler om tre positioner i forhold til (mose)loven:
1. Under loven - for jøderne i den gamle pagt
2. Uden lov - for hedninger/ikke-jøder og ikke-troende.
3. Under nåden - for kristne

Selvfølgelig er der ting, vi kan lære fra Gamle Testamente. Men vi kan ikke lære det på en rigtig måde, hvis vi ikke husker på disse tre positioner, og hvor vi selv befinder os!